NorDigHE Forum 2025

1/15/20251 min read

I NorDigHE startede vi det nye år med at afholde det første NorDigHE Forum, og det var med stor fornøjelse at byde både konsortiets medlemmer samt interesserede kollegaer fra hele Skandinavien velkommen til arrangementet, som løb af stablen d. 14.-15. januar i København. Konsortiets medlemmer mødtes tirsdag til workshop om den forestående pilottest af den første version af NorDigHE-uddannelsen og sluttede dagen af med en reception for at fejre, at vi nu har en uddannelse klar, som studerende på Københavns Professionshøjskole, Høgskolen i Østfold og Lunds Universitet skal gennemføre og evaluere i løbet af foråret 2025. Dag to startede med 2. møde i NorDigHE’s styregruppe, hvorefter vi indledte NorDigHE’s første generalforsamling. I forlængelse af generalforsamling var der arrangeret minikonference med spændende præsentationer om konsortiets arbejdsproces, uddannelsens indhold og den følgeforskning, som både udføres i konsortiet og af forskerkollegaer, som arbejder på andre spændende HaH-projekter. Vi er utrolig glade for det engagerede netværk i og omkring NorDigHE, og takker alle deltagende – både fysisk og online – for de inspirerende dialoger og vigtige diskussioner, som dagene var fyldte med. Nedenfor kan du se en optagelse af minikonferencen.

Her kan du se optagelse af minikonferencen

Følg os på linkedin

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

© 2025. All rights reserved.